Tips til hvordan du vedligeholder din bil om vinteren

Beskyt bilens låse:
Inden vinteren for alvor sætter ind, er det en god idé at smøre bilens låse, så de ikke fryser fast i løbet af vinteren. Vær ekstra opmærksom hvis du har centrallås med fjernbetjening og sjældent bruger nøglen til at åbne døren.
Er låsen frosset fast, hjælper låseolie i løbet af få minutter.

Frostsikker sprinklervæske:
Når du køre på vejene om vinteren, bliver din forrude hurtig snavset og beskidt. Husk derfor altid, at benytte frostsikker sprinklervæske, så du kan vaske ruden ren igen og forbedre dit udsyn.

Vinterdæk:
Hvis du skal på ferie i udlandet, skal du være opmærksom på, at det kan være lovpligtigt at køre med vinterdæk.
Se reglerne for nogle af de store feriesteder her.

Vindusviskere:
Hvis dine vinduesviskere ikke fungerer optimalt, kan det være en god ide at rengøre dem, for at se om det hjælper. Det kan hurtig klares ved hjælp af almindelig rengøringsmiddel og en klud. Hvis det ikke hjælper, kan det være en fordel at skifte vinduesviskerne, da vinteren er speciel hård ved dem pga. sne og salt fra vejene.

Frostsikker kølervæske:
Det er vigtigt, at du benytter frostsikker køklervæske, da det beskytter kølesystemet mod korrosion.

Batteri:
Ved lavere temperaturer falder batteriets kapasitet med op til 50 % ved hård nattefrost. Men det er ikke kun frosten, der påvirker batteriet. Om vinteren bruger vi mere strøm i bilen på bl.a. sædevarme, lys og ventilationsanlæg. Det kan derfor være en god ide, at få dit batteri tjekket, så du ikke står uden strøm en kold vintermorgen.

Tjek lygterne:
Tjek at du har lys i lygterne og husk at få skiftet pærer, så du er synlig i vintermørket.

Gummilister i bildørene:
Når der er fugt i vejret og hård frost, kan det få dørene til at fryse fast. Derfor vil det være en god ide, at smørre gummilisterne i dørene med siliconefedt, så du undgår at de fryser fast.

Teknicar - Vedligehold Bilen Om Vinteren