Hold lakken pæn på din bil med 3 lette trin

Her kan du læse om, hvordan du nemt kan holde lakken pæn på din bil.

Solens stråler er hård ved lakken og får dens partikler til at falme. Rensning og polering af lakker hjælper med, at genopbygge lakken så den beholder sin glans.

Trin 1 - afrensning
Det er vigtigt, at du vasker din bil grundigt, inden du går igang med poleringen. Brug en blød svamp og en god autoshampo uden voks til at vaske din bil. Bilen skal være helt ren inden du går i gang med poleringen, ellers sætter overskydende snavs sig i lakken. Tør bilen af med et vaskeskin, så den er pæn, ren og tør inden du begynder med polering.

Hvis du opdager flyverust på bilen, så kan det fjernes med 10 % oxalsyreopløsning, men pas på du ikke ridser lakken.

Trin 2 - polering
Du kan sagtens polere din bil uden maskiner, det kræver dog lidt knofedt. Vær opmærksom på, at du ikke laver det der hedder 3D-effekt i lakken. 3D-effekt er små hologrammer der specielt kan ses i mørke lakker. Hvis du får 3D-effekt i din lak, kan det rettes op ved at bruge en finere og mildere polercream.

Brug en microfiber klud når du skal polere din bil. Når du er færdig med den første grundlæggende polering, skulle lakken på din bil gerne stå flot og blank. 

Bagefter skal du have polercream på din bil. Put lidt polercream på en microfiberklud gnid creamen rundt i små områder på bilens lak. Områderne må gerne overlappe hinanden. Tør efter med en blød microfiberklud.

Trin 3 - voksbehandling
Lakforsegling lukker de åbne porre i lakken og gør lakken mindre modtagelig for bl.a. ridser og flyverust. Du kan vælge en lakforsejling uden voks og derefter påføre voksen, eller du kan vælge en lakforsejling med voks.

Påfør lakforseglingen med voks på en microfiber klud og påfør lakken i lige træk i et tyndt lag. Når lakken har en fedtet overflade er der smurt nok lak på. Herefter skal lakforsegleren have lov til at tørre. Den er tør når den ikke længere fedter og så skal bilen tørres af med en microfiberklud. Herefter skal den have lov til at hærde. Du kan se på produktet du bruger hvor lang hærdetiden er.

Hvis du har benyttet en lakforsegling uden voks, skal du nu til at vokse bilen. Voksen er vigtig fordi den beskytter mod solens UV-stråler og vand. Derudover giver voksen også en fin blank overflade og det får resultatet af poleringen til at holde længere.