Gode råd om dæk

Hos Teknicar giver vi dig gerne gode råd med på vejen - også når det gælder dæk.

Dækmønster

Ifølge loven skal der være mindst 1,6 mm dækmønster på dine dæk til bilen.

Hos Teknicar anbefaler vi dog, at der er minimum 3 mm, da dækkene herefter mister sine egenskaber og giver en ringere køresikkerhed.
Nye dæk har et dækmønster på mellem 7 og 8 mm.

Læsning af dæk

Skal du have nye dæk, er det vigtigt, at du får de korrekte dæk til din bil.

Eksempel på aflæsning af dæk:
Hvis der f.eks. står 205/55R16 91V på dit dæk, kan det aflæses således:
205 er bredden på dækket i mm.
55 er profilen på dækket
16 er diameteren på fælgen og fortæller hvilken størrelse fælgeder du skal bruge
R viser, at dette er et radialdæk. Radialdæk er det mest normale
91 viser loadindexet. Dvs. hvor meget vægt dækket kan tåle
V er hastighedskoden og viser her, at dækket kan klare ca. 240 km/t

EU mærkning af dæk

EU mærkatet skal gøre det nemmere for jer som kunde at vurdere, hvilket dæk I ønsker at benytte ud fra følgende kriterier:

Brændstofsøkonomi
Reduktion af brændstofforbruget er, udover en økonomisk besparelse, ensbetydende med mindre udslip af CO2. Forskellen mellem de forskellige kategorier fra A (grøn) til G (rød), hvor kategori D ikke benyttes, betyder en besparelse eller øgning af brændstof på ca. 0,1 liter pr. 100 kørte km.

Vejgreb i vådt føre
Vejgreb på våd vej er en afgørende faktor for sikkerheden, og indikerer dækkenes evne til at standse bilen hurtigt på våde veje, og kan forklares med bremselængder. Forskellen imellem hver kategori svarer til en bremselængde på mellem en og to billængder (eller mellem 3 og 6 meter) når der bremses ved en hastighed på 80 km/time.

Støj
Her er der tale om støjniveauet fra dækkene udenfor kabinen, der måles i decibel. Jo flere sorte rammer der er fyldt ud på mærkaten, jo mere støjer dækkene.

Kilde: Continental AG

Ved du, hvordan du bedst opbevarer dine dæk?

Dine dæk holder længere, hvis du opbevarer dem korrekt.

Når dine dæk skal på ophold, har du mulighed for selv at opbevare dine dæk, eller du kan sende dem på dækhotel.

Hvis du vælger, at opbevare dine dæk derhjemme, skal du overveje, om du har de rigtige forhold til det. Dæk skal opbevares i et tørt, mørkt og køligt rum, da dæk (gummi) hurtigere nedbrydes i dagslys end i mørke. Derudover har dæk ikke godt af store temperatursvingninger netop pga. gummiet, som de er lavet af. Dæk bør altså opbevares i et køligt rum med god ventilation, det er det optimale.

Husk at rengør dine dæk inden opbevaring

Hvis du opbevarer dine dæk derhjemme, er det en god idé at rengøre dem. Tjek også om der er skader på dækket, så du ikke gemmer dæk, der ikke kan bruges.
Husk også at tjekke dækmønsteret, så du er sikker på, at de kan klare endnu en sæson på vejene.
Ifølge lovgivningen skal dækmønsteret være min 1,6 mm, men vi anbefaler 3 mm. Det gør vi, fordi dæk mister mange af deres gode egenskaber, når de kommer under et dækmønster på 3 mm. Du kan kontrollere dækmønstret med en 20-krone. Kan du læse teksten ”Dronning Margrethe”, så skal du have nye dæk, da de er slidte.

Hvordan opbevarer jeg mine dæk?

Det er en god idé at stable eller hænge dine dæk f.eks. på et dækstativ. Har du ikke fælge på dine dæk, skal de opbevares stående. Husk at dreje dem ind imellem, så de ikke får flade punkter.

4 gode råd

- Rengør dækkene inden opbevaring
- Opbevar dækkene tørt, mørkt og køligt
- Dæk på fælge skal stables eller hænges op
- Dæk uden fælge skal stå

Har du ikke plads derhjemme, så send dine dæk på dækhotel

Benytter du et dækhotel, så slipper du også for selv at bøvle med dem.
Flere og flere vælger at få opbevaret deres dæk på et værksted. Grunden er, at det er nemt, og samtidig står de for af- og påmontering af dine dæk.

Når du opbevarer dine dæk på et dækhotel, bliver dækkene mærket op, så du får de rigtige dæk igen, når de skal bruges. Værkstedet sætter altså mærkater på dækkene, så de kan se, hvem de tilhører, inden de bliver opbevaret.

DEL PÅ:


Teknicar sender nyhedsbreve ca. 14 gange årligt med gode råd og tilbud.

Du kan selvfølgelig altid afmelde dig igen.

Tilmeld nyhedsbrev