Har du husket sommerdæk?

Ligesom vi skifter vinterstøvlerne ud med sandaler og kondisko alt efter årstiden, skal bilens dæk også skiftes. Dæk er nemlig produceret, så de passer til en bestemt årstid. Det er derfor sommerdæk har en kortere bremselængde end vinterdæk på tørre og varme veje, og vinterdæk har kortere bremselængde på kolde og snefyldte veje.

Samtidig er sommerdæk lavet så det afleder vand fra vejen, og det er ret praktisk når vi bor i Danmark, hvor det ofte regner.

Sommerdæk har kortere bremselængde end vinterdæk

Vinterdæk er lavet af et blødere gummi end sommerdæk. Det betyder at vinterdæk står bedre fast på vejen når der er lav friktion. Men når solen begynder at komme frem, står vinterdækkene dårligere fast på vejene og din bremselængde øges.
Samtidig slides vinterdæk også hurtigere end sommerdæk, når vejene og vejret er varmt. Der er altså flere fordele ved, at skifte dæk efter årstiden.

Hvad med helårsdæk?

Fordelen ved helårsdæk er, at du slipper for hjulskift hvert halve år. Du kan altså bruge samme dæk hele året. Da Danmark ofte har en mild vinter, hvor der er mere regn end sne og frost, kan helårsdæk ofte bruges. Så vælger du, at køre på helårsdæk, så er de bedre at køre med om vinteren end sommerdæk.

Vi anbefaler dog stadig, at du får vinterdæk på, da de har bedre egenskaber på vejene når der er sne og is. Det er også en god idé at få skiftet til vinterdæk, hvis du skal på kør-selv-ferie til koldere himmelstrøj. Her kan det nemlig være et lovkrav, at have vinterdæk på bilen.

Hvordan læses et dæk?

Skal du have nye dæk, er det vigtigt, at du får de korrekte dæk til din bil. Har du brug for hjælp til at finde de rigtige dæk, der passer til din bil og dit kørselsbehov, så tag fat i dit teknicar værksted. De hjælper dig gerne med at finde de rigtige.

Eksempel på aflæsning af dæk:
Hvis der f.eks. står 205/55R16 91V på dit dæk, kan det aflæses således:
205 er bredden på dækket i mm.
55 er profilen på dækket
16 er diameteren på fælgen og fortæller hvilken størrelse fælgeder du skal bruge
R viser, at dette er et radialdæk. Radialdæk er det mest normale
91 viser loadindexet. Dvs. hvor meget vægt dækket kan tåle
V er hastighedskoden og viser her, at dækket kan klare ca. 240 km/t

Pas på med parallelimporteret dæk

Ofte er de billigere, men det har sin forklaring. Er dækket f.eks. produceret i Mellemøsten eller Sydasien, kan gummiblandingen være anderledes. Derfor bør du altid se efter, hvor dækket er produceret. Hvis dækket er E- eller DOT-mærket lever de op til vores standarder. Du skal dog være opmærksom på, at der står et godkendelsesnummer samt oprindelsesland på også.

Ved du hvad aquaplanning er?

Aquaplanning er når dækket mister vejgrebet på grund af vand på vejene. Det betyder, at bilen nærmest glider oven på vandet, istedet for at have "fast" i vejen. Når det sker mister du noget af bremse- og styreevnen på bilen.

Jo mindre dækmønster du har på dine dæk, jo større er risikoen for aquaplanning på våde veje - og dem har vi jo tit i Danmark.

Aquaplanning - hvad gør man?

Hvis du oplever aquaplanning, er det vigtigt, at du bevarer roen. Let trykket på speederen. Tryk koblingen ned og lad være med at dreje på rettet fra side til side. det er bedre at du forsigtigt drejer rettet, i den retning du ønsker at køre. Du skal aldrig bremse hårdt eller accelerere under aquaplanning da det forringer vejgrebet endnu mere.

Find dit lokale autoværksted
DEL PÅ:


Teknicar sender nyhedsbreve ca. 14 gange årligt med gode råd og tilbud.

Du kan selvfølgelig altid afmelde dig igen.

Tilmeld nyhedsbrev