3 tips til forårsklargøring af din bil

Når foråret kommer, er det en god idé at gøre bilen forårsklar. Derfor har vi samlet 3 gode tips til dig, så din bil kan få vasket vinterens snavs af og blive klar til lidt sol.

Vask bilen grundigt
- Skyl vinteren væk med en grundig vask. Bilen har godt af den helt store omgang, når frost og kulde er forbi. Snavs, der holder på fugten giver rust mulighed for at sætte sig, også selvom solen skinner. Hvis du vasker bilen selv med en børste og slange, har du mulighed for at komme helt ind i kroge og hjørner på bilen. Brug en "pudsleplads" på en tankstation, hvor du er sikker på at afløbet er miljøsikret.
- Vask hjulkasser og paneler ekstra grundigt da snavs og salt fra vejene ofte sætter sig her
- Kontroller bilen for flyverust og poler den

Klargør bilen indvendig
- Tøm bilen for ting inden rengøring – også bundmåtterne
- Støvsug bilen grundigt
- Gør ruderne rene indvendig med et glasrengøringsmiddel, så får du et bedre udsyn. Ruderne bliver nemlig også beskidte indvendig
- Brug en fugtig klud til plastdele og evt. vinylplejemiddel - dog ikke på rat og pedaler
- Brug en pensel til at støve gitre og ventilation ren

Husk sommerdæk
- Vi anbefaler mindst 3 mm dækmønster på dine sommerdæk, da de står bedre fast, når der er vand på vejene i forhold til dæk med 1,6 mm dækmønster, som er lovkravet
- Har du sommerdæk fra sidste år, er det vigtigt, at du tjekker dem for skader og sten, der kan have sat sig fast i dækkene
- Tjek om dine dæk er slidt eller blevet for gamle – se hvorfor her
- Hvis du skal til udlandet skal du være opmærksom på, at der er forskellige regler, alt efter hvilket land du kører i – se reglerne her

DEL PÅ:


Teknicar sender nyhedsbreve ca. 14 gange årligt med gode råd og tilbud.

Du kan selvfølgelig altid afmelde dig igen.

Tilmeld nyhedsbrev