Gør din bil klar med vinterdæk

Slud, sne, frost eller sol og blå himmel. Når årstiden skifter til efterår og vinter, kan det danske vejr være utilregneligt. Men selvom du kan opleve en solskinsdag i de kolde måneder, kan vejene godt være glatte, på trods af at der ikke er frost. Ved at skifte til vinterdæk står du bedre fast på vejene i vinterhalvåret, om der er is på bilruden eller skyfri himmel.

Hos Teknicar kan vi hjælpe dig med at gøre din bil klar til vinteren. For selvom der måske ikke ligger sne på vejene i vinterperioden, er der stadig vådt og koldt. Vil du gerne navigere bedre på de kolde veje? Besøg dit lokale værksted og mekaniker, hvor vi blandt andet kan hjælpe dig med at skifte til vinterdæk, så du kan være tryg i trafikken. 

Hvorfor bør du gå over til vinterdæk?

“Vejrudsigten lover ikke sne endnu, så jeg venter med at skifte til vinterdæk.” Sådan kan du og mange andre bilejere måske tænke, men vidste du, at du faktisk bør skifte til vinterdæk, før den første nattefrost sætter ind? Er temperaturen under 7°C, og har du de forkerte dæk på, er vejgrebet nemlig allerede reduceret, når du starter bilen. 

Forskellen mellem vinterdæk og sommerdæk er, at vinterdæk er lavet af en anden og blødere gummiblanding. Det betyder, at det er nemmere at holde vejgrebet ved lave temperaturer sammenlignet med sommer- og helårsdæk, der er lavet af en stivere blanding. Ligeledes vil små riller i vinterdæk bide sig bedre fast i sne, is og slud.

Derfor bør du ikke lade dig narre af, at vi i Danmark kun har få sneklædte dage om året. Selvom vi ikke har noget lovkrav om at skifte til vinterdæk, er de lave temperaturer ofte nok til, at du bør overveje et skift til vinterdæk en ekstra gang. Kører du til udlandet i vinterhalvåret, skal du også være opmærksom på, at der kan gælde andre lovkrav.

Du bør skifte til vinterdæk i vinterhalvåret, fordi:

  • Du får et bedre greb på vejbanen
  • Din bremselængde på vejen bliver kortere
  • Dine dæk sikrer dig fleksibilitet selv under 7°C
  • Du får de bedste køreegenskaber i vinterhalvåret

Hos Teknicar kan du altid få gode råd med på vejen. Læs for eksempel, hvordan du kan opbevare dine vinterdæk bedst muligt.

Hvornår skal du skifte til vinterdæk?

Spørger du dig selv: “Hvornår skal man skifte til vinterdæk?” Dine dæk skal kunne modstå kulden på vejen. Derfor anbefaler vi vinterdæk fra midten af oktober til 1. april, hvis temperaturen er under 7°C. Skifter du ikke til vinterdæk, kan du udsætte dig selv, dine medpassagerer og andre trafikanter for stor fare, hvis du kører i vinterføre.

Husk at skifte dine vinterdæk med et par nye, hvis dækmønsteret er under 3 mm. Her bliver dækkets evner betydeligt forringet, hvilket i værste fald kan resultere i ulykker. Desuden anbefaler vi, at du har en isskraber, lygte, tæppe, advarselstrekant og eventuelt startkabel med i bilen, når vinteren kommer.

Det er en god idé, hvis du bestiller tid til skift af vinterdæk hos dit lokale værksted, så snart der er risiko for koldt vejr. Ved at komme frost og sne i forkøbet kan du også undgå køen på værkstedet. Har du brug for at montere dine dæk? Vi har mere end 180 værksteder fordelt over hele landet, som du kan kontakte og høre mere hos. Find dit lokale værksted her.

Alt du skal vide om skift til vinterdæk 

Kan jeg bruge helårsdæk og slippe for vinterdæk?
Sommerdæk eller helårsdæk? Du kan som udgangspunkt godt bruge helårsdæk i vinterperioden, da de er blevet betydeligt bedre med årene. Dog går du på kompromis med sikkerheden, fordi vinterdæk fortsat er bedst om vinteren. Du kan læse mere om forskellene på helårsdæk og vinterdæk her.

Hvad betyder symbolerne på vinterdæk?
M+S står for Mud+Snow. Dækkets slidbanemønster og gummiblanding er fremstillet til at give dig optimal kontrol og bremselængde i mudder og sne i forhold til et almindeligt dæk. Har dit vinterdæk et snefnugsymbol, betyder det sikkerhed og kontrol i sne og is. Spørg os til råds, hvis du er i tvivl.

Kan mine vinterdæk blive for gamle?
Ja, dine vinterdæk kan blive for gamle. Dit dækmønster må være minimum 1,6 mm ifølge lovkravet, men vi anbefaler et dækmønster på minimum 3 mm. Både sne, slud og almindelig kørsel slider på dækket, og det påvirker egenskaberne. Er dine dæk ikke slidte, bør du ikke bruge dem i mere end fem sæsoner eller 5-6 år.

Jeg skal køre til udlandet i vinterhalvåret. Hvad gør jeg?
Har du planlagt en køretur i udlandet, hvor der kan være sne på vejene? Vær forberedt på specifikke lovkrav om vinterdæk ved at søge på det enkelte land og vinterdæk. Måske er der krav om snekæde og pigdæk, du ikke kender til. I nogle lande er der krav om vinterdæk fra en specifik dato eller ved vinterligt vejr.

DEL PÅ:


Teknicar sender nyhedsbreve ca. 14 gange årligt med gode råd og tilbud.

Du kan selvfølgelig altid afmelde dig igen.

Tilmeld nyhedsbrev