Regler for vinterdæk i udlandet

Skal du på vinterferie eller skiferie, er det en god idé at sætte sig ind i regler for vinterdæk og vinterudstyr i de lande, du skal køre igennem eller hold ferie i. 
Her skal du både være opmærksom på, om det er et lovkrav at have vinterdæk på, samt om der er krav til mønsterdybden på dækkene.

Her får du en oversigt over reglerne i Østrig, Tyskland, Norge, Sverige, Frankrig og Italien, så din bil er klædt på til turen.

Vinterdæk i Østrig

Fra d. 1. november til d. 15. april er det lovpligtigt at have vinterdæk på bilen i Østrig, når der er vintervejr. Det betyder når vejene er dækket af sne, is eller slud. Der skal være monteret vinterdæk på alle 4 hjul. Vinterdækkene skal være M+S mærket og have en mønsterdybde på min. 4 mm.

Har du snekæder monteret på de trækkende hjul, kan sommerdæk accepteres. Her må du dog max køre 50 km/t.

Vinterdæk i Tyskland

Det er lovpligtigt med vinterdæk eller helårsdæk, når der er vintervejr. Du skal dog være opmærksom på, at dækkene skal være M+S mærket eller have et bjerg- og snefnugssymbol. er dine vinterdæk produceret fra d. 1. januar 2018, så SKAL de være mærket med et bjerg- og snefnugssymbol, for at være lovlige i Tyskland. Du skal være opmærksom på, at det ikke er lovligt at køre med pigdæk i tyskland.

Vinterdæk i Norge

Det er ikke et lovkrav, at have vinterdæk på i Norge om vinteren. Til gengæld er det et lovkrav, at mønsterdybden på både sommer- og vinterdæk er min. 3 mm. Er der sne eller is på vjene, er det til gengæld et krav, at der monteres snekæder på sommerdækkene. Bøden for at køre med slidte dæk er min. kr. 750,- pr. dæk.

Vinterdæk i Sverige

I Sverige er det et lovkrav at du har vinterdæk på fra d. 1. december til d. 31. marts, når der er vintervejr. I Sverige betyder det når der er sne, is, frost eller sjap på vejene.
Vinterdækkene skal have en mønsterdybde på min. 3 mm og være mærket med M+S og mærket med bjerg- og snefnugssymbol

Vinterdæk i Italien

Det er ikke lovpligtigt med vinterdæk i Italien med indre du kører i Aostadalen. Her skal man have vinterdæk på, og medbringe snekæder fra d. 15. oktober til d. 15. april.

Vinterdæk i Frankrig

Det er ikke lovpligtigt at have vinterdæk på i Frankring, men det anbefales når der er sne og is på vejene. Dog skal du være opmærksom på, at dækmønsteret skal være min. 3,5 mm.
Der kan være skiltning med, at snekæder skal benyttes. Har du snekæder på, må du max kære 50 km/t.

Sikkerhedsudstyr

Se en oversigt over sikkerhedsudstyr nederst på siden.

Sikkerhedsudstyr i udlandet

Land Advarselstrekant Sikkerhedsvest Førstehjælpskasse Brandslukker Andet
Danmark Obligatorisk Anbefales Anbefales Anbefales  
Frankrig Obligatorisk Obligatorisk     Alkotester
Italien Obligatorisk Obligatorisk      
Kroatien Obligatorisk - 2 stk. Obligatorisk   Obligatorisk Du skal medbringe ekstra pære
Norge Obligatorisk Anbefales - krav til norske biler Anbefales Anbefales  
Schweiz Obligatorisk        
Sverige Obligatorisk   Anbefales Anbefales  
Tyskland Obligatorisk   Anbefales    
Østrig Obligatorisk Obligatorisk Obligatorisk    

Sidst opdateret oktober 2019.

DEL PÅ:


Teknicar sender nyhedsbreve ca. 14 gange årligt med gode råd og tilbud.

Du kan selvfølgelig altid afmelde dig igen.

Tilmeld nyhedsbrev